Video: Se ugens vinder af Skyd Høsten

Lav sol over Danmark kunne have været temaet blandt mange af indsendelser til Skyd høsten-konkurrencen i sidste. Se video med alle vinderne.

Høstberetningerne indsendt til Skyd Høsten-konkurrencen i sidste uge efterlod ingen tvivl:

Rigtig mange landmænd tog de sene aftentimer i brug både fredag og lørdag i sidste uge med udsigten til et veritabelt byge- og skybrudsvejr, som i løbet af ugen har ramt næsten alle afkroge af Danmark på skift.

En af dem, der fangede et foto af høsten i de sene aftentimer, var Niels Brock Østergaard, som bliver denne uges vinder af Skyd Høsten-konkurrencen for motivet af sønnen Johan foran Claas-mejetærskeren.

Normalt går fireårige Johan i seng ved halv syv-tiden, men klokken var 22, da trætheden overmandede ham i lørdags, og han måtte slippe sin ’overvågning’ af høsten. Dog skulle han vinke godnat til mejetærskeren, inden sengen kaldte.

Hans far, Niels Brock Østergaard, mindes, da han selv var en knægt og optaget af høsten med samme iver.

"Jeg husker godt, at høsten var en spændende tid, da jeg selv var barn. Jeg er næsten opvokset på en traktor og har tit siddet ved siden af mine forældre dér", siger han.

Her fra Skyd Høsten-redaktionen har vi allerede sendt en lagkage af sted til Vendsyssel, så høsten kan fejres for fulde gardiner.

      Kagen skal spises mandag morgen og kagen deles med alle medarbejderne. De er otte personer på bedriften, der hjælper med at drive gården.

Det blev iøvrigt ikke til flere sene aftentimer for Johan, da de i løbet af ugen havde skyet vejr og derfor ikke har høstede meget, siden billede blev taget. I næste uge forventes høsten for alvor at tage fart igen.

  Baller til eksport

På bedriften Teglværksgården på Falster blev der også arbejdet til de sene aftentimer. Her er en del af forretningen at samle halm ind til eksport, og det giver bl.a. lange arbejdsdage for markmand Ole Porse.

I sidste uge kørte han i timevis rundt i en Fendt 828 med en Krone Big Pack 90x20-presser efterspændt til forskellige bedrifter på Lolland-Falster, som bedriften har aftaler med.

Knastør halm

"Halmen var så tør, så det var bare med at køre på. Vi presser halm fra byg, hvede og også nogle frøgræsarter", siger Ole Porse, der i år oplever sit første høstår som ansat på Teglværksgården – og med mange timer bag rattet.

En enkelt dag begyndte Ole Porse f.eks. pressearbejdet kl. 10.30 og efter en god dags arbejde fik han kl. 22 lejlighed til at tage sig en puster. Det var her, at han også tog et flot skumrings-foto af traktor og ballepresser, lige inden duggen ramte.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

Skyd høsten 2021 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd Høsten-lagkage, værdi ca 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move trådløs højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd Bedste Video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

 

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden.

Emneord Skyd høsten 2021

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.