Video: Seks dyster om bedste bundlinje i hvede

Linjerne er trukket hårdt op, når fem planteavlskonsulenter fra forskellige egne af landet sammen med Anders Green fra DLG dyster om at blive Innovationsmester i hvededyrkning 2017. Følg konkurrencen i fagmagasinet Mark.

Frem til høst skal de seks deltagere i konkurrencen pleje hveden efter alle kunstens regler og dyste om at opnå det bedste resultat på bundlinjen.

Ud over konkurrenceelementet er Innovationsmester i hvededyrkning også tænkt som en kærkommen lejlighed til at sætte fokus på hvededyrkningen i Danmark.

Stagnerende udbytter og et faldende proteinindhold har desværre været en kedelig del af virkeligheden for hvededyrkere i Danmark siden 1990’erne. Det har kostet erhvervet dyrt, og det er en udvikling, der skal bremses. Med højere kvælstof-kvoter er det blevet muligt, men det skal ske med fokus på bundlinjen.

Se i videoen hvor slaget skal stå.

Læs mere om konkurrencen i det nye nummer af fagmagasinet Mark, der udkommer i dag.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.