Video: Verdens største mejetærsker i flok æder 123 fod i ét træk

På den store svenske bedrift Skabernäs med 3.000 hektar afgrøder er det store materiel i brug.

På vore breddegrader er høsten endnu et stykke tid væk - så hvorfor ikke varme sig lidt med billeder fra sidste års eksamen i marken.

På den store svenske bedrift Skabernäs cirka 50 kilometer øst for Malmø har man produceret en flot video fra høsten 2015, der viser hvad den største af New Hollands mejetærskere kan præstere, når den optræder i flok.

Tre styk New Holland CR 10.90 rotortærskere  - ofte benævnt som verdens for tiden største og stærkeste serieproducerede  mejetærsker - bliver sluppet løs i hvedemarkerne, og med en arbejdsbredde pr. Variofeed-skærebord på 41 fod (12,5 meter) bliver der taget godt fra med 123 fod på et træk.

 Mejetærskerne har hver især hele 653 hk at gøre godt med, og kapaciteten opgives til 100 ton i timen.

   

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.