Vigtigt skridt mod klimasikre afgrøder: Sådan tilpasser planter sig
Et internationalt forskerhold har ved hjælp af markforsøg og studier af plantegenomer (arvemassen) fundet ud af hvilke områder i genomet, der påvirkes under tilpasning til lokale klimaforhold.

Med nutidens klimaforandringer er det vigtigt, at planter kan tilpasse sig nye forhold for at overleve.

Et internationalt forskerhold har ved hjælp af markforsøg og studier af plantegenomer (arvemassen) fundet ud af hvilke områder i genomet, der påvirkes under tilpasning til lokale klimaforhold.

Denne basale viden om lokal tilpasning er et første vigtigt skridt på vejen mod at klimasikre fremtidens afgrøder, fortæller Center for Jordbrug og Fødevarer på deres hjemmeside.

Studie af japansk kællingetand

Forskere verden over er i fuld gang med at studere, hvorledes man kan sikre sig, at vore planter kan modstå de klimaforandringer, som vi står over for. Planter står over for samme udfordring, når de skal kolonisere nye landområder, fordi klimaet kan ændre sig drastisk på tværs af breddegrader og landskaber.

På trods af spørgsmålets relevans er der meget begrænset grundvidenskabelig indsigt i, hvordan planter tackler den udfordring og tilpasser sig de lokale klimaforhold. Dette har en gruppe forskere fra Danmark, Japan, Østrig og Tyskland nu undersøgt.

Forskerne har studeret planten japansk kællingetand (Lotus japonicus), der med relativt begrænsede genomiske ændringer har formået at tilpasse sig alt fra subtropiske til kølige, tempererede klimaer i Japan.

Ved hjælp af en kombination af markforsøg og genom-sekventering kunne forskerne kortlægge plantens koloniseringshistorie og identificere områder i genomet, hvor plantepopulationer tilpasset henholdsvis varme og kolde klimaer var ekstremt genetisk forskellige. De kunne samtidig vise, at nogle af disse genomiske områder var stærkt forbundet med planternes evne til at overvintre og blomstre ved forskellige temperaturer. 

Dette er det første eksempel på, at man har fundet steder i genomet, der naturligt har ændret sig så plantearten kan tilpasse sig nye klimaforhold.

Stort spørgsmål besvaret

”Et af evolutionsforskningens store spørgsmål er, hvordan naturlig selektion kan lede til genetisk tilpasning til nye miljøer, og i kællingetand har vi direkte kunnet observere et eksempel på dette”, siger professor Mikkel Heide Schierup, Aarhus Universitet.

Hans kollega, lektor Stig Uggerhøj Andersen tilføjer, at det er fascinerende, at man nu har identificeret specifikke træk, f.eks. vinterfasthed, der har været under selektion, mens planterne har tilpasset sig forskellige klimaer.

"Samtidig har vi kunnet observere selektionens aftryk i genomet, hvor den har virket meget stærkt på relativt få områder. Netop denne sammenkædning mellem selektionsaftryk og specifikke træk er vigtig for at forstå tilpasningsprocessen,” påpeger han.

Mikkel Heide Schierup fortæller, at kællingetands hurtige tilpasning til vidt forskellige klimaer tyder på, at genetisk variation for tilpasningerne allerede var tilstede, hvilket er positivt nyt for andre plantearter på en planet med hastige klimaforandringer.

”I dette tilfælde har de forskellige klimaer resulteret i forskellige populationer af planter, der er tilpasset hver deres lokale miljø. De populationer ser ud til at være bevaret, fordi bestemte genotyper er en fordel i varme, men en ulempe i kolde klimaer og vice versa,” siger Stig Uggerhøj Andersen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.