Vinterafgrøderne klarer sig - for det meste - fint i frostvejret

Frosten har lagt sig over vinterafgrøderne, og det har både sine fordele og ulemper, fortæller Finn Olsen, teamleder for planteavl hos Sønderjysk Landbrugsrådgivning.

"Vi har i dag (tirsdag, red.) minus 11-12 grader, så det er koldt, men det i sig selv er ikke et problem for  vinterafgrøderne.

Som udgangspunkt er det positivt, at vi får noget frost, der fx kan få de gamle blade på rapsen til at falde af, og også sætte gulrusten i bero, hvis der skulle være noget. Det kan også være, at der er nogle spildkartofler, der går til. Så det er fint nok at få ryddet op i," fastslår Finn Olsen.

Raps og vintersæd har det godt

"Vi ser lige nu, at især rapsmarkerne taber noget højde, når de øverste blade klapper ned, og afgrøden ser noget mindre ud nu, end før frosten satte ind. Men der er ingen måde grund til panik i forhold til vækstpunkter og nye skud," siger den sønderjyske konsulent. 

Han pointerer, at det tværtimod er fint, at de gamle rapsblade falder af. Hvis nogle af bladene har været udsat for phoma-angreb i efteråret, er der nemlig risiko for, at sygdommen gror fra bladpladen ind gennem stilken og videre ind i rodhalsen, og det vil gøre ondt.

"De gamle blade har rapsplanterne alligevel heller ikke brug for. De har rigeligt med reserve i rødderne til at komme videre," siger Finn Olsen.

Omvendt hvis rapsmarken har kålbrok. Så kan planterne med et dårligt rodsystem på grund af kålbrok ikke få fat i vand længere nede i jorden. Og nu får man det i hvert fald at se, hvis rapsmarkerne har kålbrok.

Når det gælder vintersæd, har markerne, indtil frostvejret satte ind, set fantastisk grønne ud.

"Det ændrer sig med frosten, og planterne vil få brune eller lilla blade en overgang. Hvor kraftig ændringen vil være, afhænger af sorten.

Det er en helt naturlig ændring af planternes farve under frostvejr, så det er der ingen grund til panik over. Og med de nuværende frostgrader vil der ikke ske skader på hverken vækstpunkter eller rodsystemer," siger Finn Olsen.

Frosten kan dog blive et problem for vintersæd på sorte mosejorde. Mosejorden kan nemlig fryse op, så jorden løfter sig, og rødderne bliver rykket i stykker. Men der skal nok lidt lavere temperaturer til end nu, for at det for alvor bliver et problem, vurderer planteavlskonsulenten.

Hold hesten før du gødsker

Normalt frygter planteavlere barfrost med solskin i marts måned, hvor planterne har startet væksten. Er der også frost i dybden, så de frosne rødder ikke kan trække vand op, og en fordampning over jorden, kan planterne nemlig ikke følge med.

Det er dog slet ikke sådan en situation, vi har her først i februar.

"Vi har ganske vist en frossen skorpe på jorden, men med den kraftige udvikling ,vinterafgrøderne har været igennem, rækker deres rodsystem langt ned, og planterne kan sagtens hente det vand, de har brug for.

Lige nu er der jo heller ikke vækst i planterne, stor fordampning eller en dybfrossen jord," forklarer Finn Olsen.

Den eneste alvorlige ulempe ved frostvejret er nok, at det kniber med egnede kørselsforhold til at gødske.

"Hvis gylletanken er ved at være fuld, vil mange nok gerne ud med gyllen nu, eller for den sags skyld med handelsgødning. 

Her skal man huske på, at reglerne foreskriver, at man godt må køre på en frossen skorpe, men at jorden skal være tøet op i 15 cms dybde, og at overfladen skal tø op i løbet af dagen, så gyllen trækker ned i jorden og ikke ligger og fordamper.

Med de vejrudsigter, vi har lige nu, er det svært at argumentere for, at man tror på, at der kommer en optøning i løbet af dagen. Det skal man lige give en tanke, inden man eventuelt kører ud med gyllevognen," anbefaler Finn Olsen.