VKO lancerer stor, fælles landbrugs- og fødevarepakke

Stort landbrugsudspil fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti med 16 konkrete initiativer med »grøn realisme« skal gøre det lettere at være landmand i Danmark.

Landmændene skal have lov at give markerne mere gødning, harmonikravene skal lempes og randzonerne droppes.

Det er bare et par af forslagene i en omfattende landbrugs- og fødevarepakke med i alt 16 konkrete initiativer, som partiformændene fra Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative lancerer i dag, tirsdag.

Udspillet fremgår af en kronik, som Lars Løkke Rasmussen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Pape Poulsen (Kons.) bringer i Jyllands-Posten tirsdag.

»Balancen er tippet«

I kronikken skriver de tre partiformænd, at regeringen har »opretholdt et fokus på natur og miljø i en sådan grad, at balancen mellem grønt versus vækst og arbejdspladser er tippet i den gale retning.«

»I vores iver efter at sikre naturen, miljøet og en bæredygtig produktion har vi skubbet hensynet til vækst i erhvervet i baggrunden. Det er på tide at ændre den balance og de prioriteter en smule,« skriver de tre.

16 konkrete initiativer.

De tre partiformænd peger derfor på 16 initiativer, som skal »gøre det nemmere og billigere at drive landbrugs- og fødevarevirksomhed i Danmark ved at »fjerne unødige omkostninger, bureaukrati og skabe en bedre balance mellem hensynet til naturen og hensynet til danske arbejdspladser og vækst.«

De foreslår derfor bl.a. at de danske særregler for gødning udfases, så der kan gødes mere, så der kan høstes afgrøder af en kvalitet, »hvor de kan bruges til brødbagning og ølbrygning.«

Dette forslag har ifølge VKO potentiale til at øge landbrugs- og fødevareeksporten med op til 2 mia. kr. og skabe op til 3.000 arbejdspladser.

Forslaget skal følges op af et omfattende måleprogram, så der kan sættes ind med miljøtiltag dér, hvor der er behov for det, understreger de tre partiformænd.

Randzoner helt væk

De tre partier foreslår også, at det skal være tilladt at bearbejde sin jord før den 1. november.

Og så skal randzonerne, som blev halveret med forårets vækstaftale med regeringen helt væk, »hellere i dag end i morgen«.

Desuden skal harmonikravene for de danske svineproducenter lempes, så der bliver mulighed for at have lige så mange dyr pr. hektar, som EU-reglerne giver mulighed for.

»Det kunne øge svineproduktionen, øge eksporten med 2,2 mia. kr. og sikre ca. 2.000 nye arbejdspladser,« vurderer de tre partier.

»Følg eller forklar«

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vil også målrette en indsats mod overimplementering af EU-regler efter princippet »følg eller forklar«.

»Vi skal ikke stille danske landmænd sværere end deres kolleger i andre EU-lande. Efter »følg eller forklar«-princippet skal ny lovgivning så vidt muligt fastlægges på niveau med den mindst restriktive implementering i vores nabolande. Ved eventuelle afvigelser skal det forklares, hvorfor der implementeres anderledes,« understreger de tre partiformænd.

De foreslår også et loft på seks måneder for sagsbehandling af miljøgodkendelser fra en sag er fuldt belyst til den er færdigbehandlet, og halvårlige offentliggørelser af, hvor gode kommunerne er til at nå målsætningen.

Vejledende kontrol

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ønsker også, at kontrollen med, at landmænd efterlever alle regler, bliver gjort mere vejledende.

Og så skal fiskerne og fiskeriets vækstpotentiale også udnyttes bedre - bl.a. ved at der udarbejdes »en ambitiøs vækstplan for dansk akvakultur«.

Derfor skal fiskerierhvervet f.eks. inddrages i landbrugets finansieringsbank.

»I en tid, da dansk konkurrenceevne er udfordret, hvor danske arbejdspladser flytter ud af landet, og hvor væksten slæber sig af sted, har vi en forpligtelse til at tage de erhverv alvorligt, hvor der er et uforløst potentiale, der kan skabe ny vækst og nye arbejdspladser,« skriver Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl og Søren Pape Poulsen i dagens kronik i Jyllands-Posten.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.