Yara: Kartoffelavlere kan sænke CO2-udledning markant med grøn gødning

I et nyt samarbejde har Yara Danmark og Flensted set på den reelle udledning af klimagasser i kartoffelavl under danske forhold. Projektet giver avlerne indsigt i, hvor der er potentiale for at sænke deres CO2-aftryk og viser en tydelig sammenhæng mellem udbytte og klima – samt et stort potentiale ved brug af grøn gødning.

Et stigende fokus på ESG og klimadata på produktniveau har fået kartoffelproducenterne i Flensted til at se på egne tal. Det giver mulighed for at kortlægge deres præcise klimatal og finde muligheder for at sænke CO2-aftrykket fremadrettet.

Projektet skal gøre det muligt for Flensteds avlere at gøre rede for klimabelastningen i deres kartoffelavl og sammenligne klimatal på tværs.

De første resultater fra projektet er baseret på fem avleres produktion gennem årene 2020, 2021 og 2022 og er netop blevet præsenteret for alle Flensteds avlere.

Det fortæller Yara Danmark i en pressemeddelelse.

- Vi har lavet dette pilotprojekt for at få indsigt og data, som både vi og vores avlere kan bruge. Når klimadagsordenen buldrer, skal vi være sikre på, at vi ved, hvad vi kan gøre for at være med.

- Vi kan se, at vores kunder begynder at efterspørge klimadata, og dette er et af de første skridt til at kunne levere troværdig og specifik indsigt i vores produktion helt ud i scope 3, fortæller Jesper Poulsen, der er råvarechef hos Flensted.

 

Figur 1. Der er klar sammenhæng mellem udbytte pr. ha. og CO2-udledning pr. ton produceret kartoffel, selv med transport og energi til tørring inkluderet. Jo højere udbytte, desto mindre klimaaftryk pr. kartoffel. 

Bedre udbytte = lavere klimaaftryk

Projektet har taget udgangspunkt i dyrkning af pomfritkartofler hos fem udvalgte avlere.

Yara Danmarks agronom Jens Bach Andersen har indsamlet data fra de medvirkende avlere og beregnet klimaaftrykket ved hjælp af værktøjet Cool Farm Tool.

I analysen er inddraget standardtal for både inputstoffer, maskintimer, udledninger fra marken, vanding, tørring samt transport af kartofler.

- Resultaterne viser en klar sammenhæng mellem udbytte og klimabelastning. Jo højere udbytte pr. ha, desto lavere CO2-belastning pr. ton kartoffel.

- Derudover kan vi se, at en af de store knapper, man kan skrue på, er valg af gødning. Klimaaftrykket fra gødningsproduktionen står for 23 procent af udledningerne – det samme tal svarende til maskintimer og vanding lagt sammen. De biologiske udledninger fra marken er dog den største faktor med 33 procent.

- Meget tyder dog på langt lavere lattergasemission fra marken ved brug af mineralsk gødning, frem for husdyrgødning, under danske forhold, hvilket vi ikke har taget højde for, fortæller agronom Jens Bach Andersen om sine beregninger.

Landmand: Jeg vil foran i klimadagsordenen

For en af de involverede landmænd kommer resultatet ikke som en overraskelse, men det er rart at se, hvilke potentielle virkemidler han kan tage i brug, skulle det blive nødvendigt.

Klimaberegning for fem Flensted-avlere

  • De mange data fra avlerne blev indsamlet og derefter beregnet og analyseret i Cool Farm Tool.
  • Klimabelastningen varierede mellem 45 og 62 kg CO2e pr. ton kartofler. Der var minimale forskelle mellem avlerne eller mellem de tre år i projektet.
  • De enkelte faktorer i klimabelastningen er ligeledes opgjort, således at eksempelvis aftrykket fra produktionen af pesticider er lagt over på kartoflens aftryk, selvom det naturligvis ikke er avleren selv, der har produceret pesticiderne.
  • På den måde kommer aftrykket til at afspejle den totale udledning, der er ved frembringelse af kartoflerne og ikke kun det, der foregår som aktive handlinger i marken. Det gør sammenligninger mellem afgrøder mere fuldstændige og giver mulighed for at forholde sig til enkeltprodukternes samlede udledning. 
  • Ved at skifte til en EU-produceret gødning, som fx Yara producerer, kan avlerne reducere klimaaftrykket fra gødningens produktion med 45 procent for NPK- og 53 procent  for NS-gødninger. Dette er en direkte handlemulighed for enhver landmand og den slår direkte og meget effektivt igennem på det samlede klimaregnskab. 

- Jeg har været med i projektet for at komme med foran i klimadagsordenen. Vi kan ikke sætte os tilbage og gøre ingenting. Normalt er jeg egentlig modstander af data, for datas skyld – men her kan jeg sagtens se pointen med den viden, vi får.

- Jeg får syn for sagen og kan eksempelvis se, hvor meget stenstrenglægning betyder for klimapåvirkningen. Det kan være et parameter, jeg kan skrue på, ligesom jeg kan vælge europæisk produceret gødning for at sænke mit CO2-aftryk, fortæller Martin Lauridsen, der er ejer af Eg Mosegaard ved Grindsted. 

Martin Lauridsen har 740 hektar jord med maltbyg, frøgræs og kartofler. I år har han haft 320 hektar kartofler i sædskiftet, hvorfor indsigten i kartoflens klimaaftryk er central for hans virksomhed.

Et fremtidigt konkurrenceparameter

Samarbejdet er et led i Yara Danmarks arbejde med at introducere grøn gødning på det danske marked.

Kortlægningen af konkrete data i enkelte produkttypers værdikæder skal gøre det muligt på sigt at synliggøre klimagevinsten ved eksempelvis valg af gødningstype.

- Klimadata er allerede så småt ved at være et salgsparameter. Lige nu er en stor del af markedet baseret på standardtal fra databaser, da de er det bedste værktøj lige nu, men i takt med at vi laver benarbejdet i beregninger for specifikke produktioner, kan vi synliggøre klimakonsekvenserne ved de valg, der træffes i produktioner.

- Det tror vi på snart vil blive honoreret i det marked, vi kigger ind i, hvilket vil være med til at skabe incitament for eksempelvis brug af grøn gødning, fortæller Søren Fredslund, Business Development Manager i Yara Danmark og fortsætter:

- Har man præcise beregninger, kan man bedre belønne landmænd for klimarigtige indsatser. Det kræver dog troværdige beregninger, som dem vi har lavet i dette projekt.

Flensted vil i første omgang bruge denne data til at give deres avlere indsigt i deres produktioner.

På sigt håber avler Martin Lauridsen at kunne levere på markedets fremtidige efterspørgsel på klimahandling.

- Forhåbentlig kan det her være med til, at vi kan rykke på en eventuel efterspørgsel efter klimadata eller klimatiltag, som vi skal kunne dokumentere over for kunderne.

- Hvis vi kan sælge vores pomfritter lidt dyrere, fordi vi har data, er det jo for dumt ikke at samle det op. Der er jo ikke noget som kr. og øre, der virker adfærdsregulerende, siger Martin Lauridsen.

 

Figur 2. En kartoffels klimaaftryk kan nedsættes med eksempelvis optimering af udbytte, tilsyn med gamle maskiner, valg af gødning med lavt klimaaftryk fra produktionen og opmærksomhed på kvælstofeffektiviteten i den enkeltes gødning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.