Markedet er sløvt: Slagterier høvler 40 øre af kvægnoteringerne

Igen i denne uge må noteringen for okse- og kalvekød sættes ned på grund af svære vilkår for afsætning.

Forbrugerne skeler mere og mere til prisen, når de handler ind. Og julens indtog gør, at ande- og grisekød har en højere prioritet end okse- og kalvekød.

Det melder salgsdirektør Henning Sønnichsen, Danish Crown Beef, i ugens markedsorientering.

Her meddeler slagteriet, at det piller 40 øre per kilo af alle kategorier og det samme gør sig gældende hos Himmerlandskød A/S.

Her peger man også på, at prisen er den vigtigste faktor for forbrugerne, og det er ikke en fordel for okse- og kalvekød. Skal man her finde et lyspunkt er det, at efterspørgslen efter mørbrad til nytår er i stigende trend.

Hos Danish Crown Beef noterer man, at eksportmarkederne ikke har det samme forbrugerrettede fokus på grisekød i december, så her har okse- og kalvekød bedre konkurrencevilkår.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle