Markedet for oksekød er rødglødende: Omsætning og notering følges op

Et godt salg kombineret med et lavt udbud af slagtedyr har betyder høj afregning til de danske landmænd. Derfor har Danish Crown Beef i første halvår kunnet øge omsætningen med 30 procent.

Burger Boost og hjerter fra det statslige dyrevelfærdsmærke har skabt to salgssucceser for Danish Crown Beef. 

Sagt med andre ord er det eksempler på, hvordan et fokuseret og strategisk arbejde med at møde forbrugernes behov skaber plads til varer fra Danish Crown i køledisken.

Det skriver DC i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af halvårsregnskabet for 2021/22.

- Vi har arbejdet målrettet på at tilpasse sortiment og produkter, så vi altid imødekommer den aktuelle efterspørgsel – uanset om det er grillsæson eller tid til nytårsbøffen. Det sker med udgangspunkt i data og forbrugerundersøgelser. Så kort sagt har vi flyttet fokus fra, hvad vi gerne vil sælge til, hvad kunderne vil købe og ønsker af produkterne, og det er fantastisk at se det lykkes, udtaler Finn Klostermann, der er CEO i Danish Crown Beef, i pressemeddelelsen.

Markedet for oksekød har i første halvår af 2021/22 været nærmest rødglødende. Halvårets omsætning overgår forventningerne og stiger 30 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Generelt har efterspørgslen været støt stigende gennem halvåret. Et lavt europæisk udbud af oksekød har været med til at løfte priserne, så omsætningen lander på 2,9 milliarder kroner mod 2,2 milliarder i samme periode året forinden.

- Vi glæder os over de meget fornuftige priser, vi lige nu ser på oksekødet. Det er samtidig værd at bemærke, at mens omsætningen har taget et flot spring på 30 procent, er indtjeningen fulgt med. Driften er stærk, stadigt stigende afregning til selskabets ejere for kreaturerne afspejler, siger Finn Klostermann og understreger, at fokus nu ligger på at komme endnu tætter på forbrugerne endnu.

STIGENDE OMKOSTNINGER

Den øgede omsætning er i Danish Crown Beef opnået trods markant øgede omkostninger på blandt andet energi og transport – noget, der også er en kendt udfordring blandt ejerne, hvor særlig stigende omkostninger til foder har stor indflydelse på økonomien.

De stigende afregningspriser er dog medvirkende til at holde bund i forretningen ude på bedrifterne. Fra regnskabsårets start og frem til midten af maj er den gennemsnitlige afregningspris steget med næsten 40 procent i forhold til sidste år.

- Det har været et godt halvår, så vi andelsejere har grund til at tro på fremtiden, Det er samtidig opløftende, at værdien øges på vores produkter, hvad enten det handler om forædling af råvarerne til produkter med en højere værdi såsom burgerbøffer eller gennem koncepter som hjertemærket Dansk Kalv. Det handler om at identificere de fremtidige markeder og kundebehov, hvilket vi lykkes godt med, siger Karsten Willumsen, formand for Kreaturforum i Danish Crown Beef og medlem af AmbA-bestyrelsen i Danish Crown.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle