Markedet tror på lave renter i fem år

Investorerne tror på, at renterne er lave frem mod 2019.

En opgørelse viser, at investorers, låntageres og spekulanters forventer, at renten fortsat er lav i fem år. Det skriver Dagbladet Børsen.

De forventer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) og Danmarks Nationalbank tidligst hæver renten i december 2019.

Hvis markedet har ret - hvilket det jo ikke altid har - kan realkreditten se frem til fem år med lave, kortløbende renter. Men ikke alle økonomer er enige.

Ifølge en vurdering fra boligøkonom ved Syddansk Universitet Morten Skak vil renten stige tidligere end december 2019.

"Det vil ikke undre mig, hvis renterne begynder at stige, før markederne regner med det. Det kan ske, hvis opsvinget kommer hurtigere, end man vurderer i dag. Hvis jeg skal gøre mig klog på det, så stiger renten, inden der er gået fem år," siger Morten Skak til Børsen.

Emneord

finansiering

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle