»Det nytter ikke at gøre som vi altid har gjort«

Når nu Jesper S. Madsen, der har været direktør for den nordjyske sprøjteproducent, Danfoil i Svenstrup i mere end 10 år, har sagt ja til nye udfordringer uden for virksomheden, så er det heldigt, at der står et direktøremne klar i kulissen, endda en som kender virksomheden, filosofien og produkterne bedre end nogen, nemlig den hidtidige udviklingschef, bestyrelsesmedlem og også medejer af Danfoil, Martin Dyhrman Sørensen.

Martin Dyhrman Sørensen har været arkitekten bag nye teknologier som RTC, Rough Terrain Control, og DSC styringen. Før han kom til Danfoil var han ingeniør hos Nilfisk, og bag sig har han en uddannelse som civilingeniør fra Aalborg Universitet inden for industri og produktion, elektromekanisk systemdesign og dertil en HDO ved Aalborg Universitet med speciale i organisation og ledelse.

I dette interview fortæller han om, hvordan det er at være en del af en speciel producent - som slet ikke er så speciel endda, når det kommer til stykket.

Danfoil er et specielt mærke med specielle principper – stiller det særlige krav til ens tankegang?

»Folk der ikke kender til os, synes måske at vores princip er specielt, mens folk, der kender os, synes det er utroligt simpelt. Der ligger nok en konservatisme i dele af landbruget, der gør det svært at implementere ny eller anderledes teknologi. Virkeligheden er bare, at vi lever i en verden, hvor omgivelserne stiller større og større krav til os i landbruget, og så nytter det ikke noget, at vi sidder på hænderne og gør, som vi altid har gjort – i stedet for at tage imod teknologi, der kan hjælpe os. Vi er nødt til at forsøge at nedbringe vores forbrug af plantebeskyttelse, for ellers bliver den helt taget fra os. Det er bevist mange gange, at vi med vores teknologi kan reducere mængden af plantebeskyttelse ved nogle behandlinger herunder brugen af glyphosat og vækstregulering. I takt med at bedrifterne bliver centraliseret og større, bliver sprøjtetimerne en knap kapacitets faktor. Der er bare flere effektive sprøjtetimer i en Danfoil end med en tilsvarende konventionel sprøjte – samtidig med at afdriften er væsentlig mindre ved behandlinger i afgrøder. Klimaet og klimadebatten er også en ting, vi skal forholde os til, og landbruget skal forsøge at nedbringe mængden af udledt CO2. Her kan vores teknologi være medvirkende, da vi alene på transport af vandet typisk sparer op mod 75 procent CO2 «.

Hvad laver I lige nu hos Danfoil?

»Vi har gennem de seneste år implementeret meget ny teknologi bla.a. RTC bommen - Rough Terrain Control - og den nye DSC, Danfoil Spray Controller. Sideløbende med det har vi lanceret to nye produktlinjer, vores AirForce 1 og 10.000L AirHammer. Det er nu tid til at opruste og fokusere mere på salgssiden – hvor vi er på vej ind på en del nye markeder i Europa. Vi har i en årrække arbejdet strategisk med at øge eksporten, og min forgænger Jesper er lykkedes rigtig godt med det, så det fortsætter vi med. Vi er også meget optaget af præcisionslandbrug, og Danfoil dysens fleksibilitet passer fint ind i de krav som stedspecifik behandling og variabel dosering kræver. Det er utroligt vigtigt, at vi konstant bliver bedre til at behandle der, hvor behovet er, og ikke andre steder. Derfor deltager vi aktivt i projekter som RoboWeedMaps, hvor vi forsøger gennem kamerateknologi kombineret med kunstig intelligens at skabe valide markspecifikke behandlingsplaner«.

Har du en særlig interesse for landbrugsmaskiner? Og hvorfra stammer den?

»Jeg fik for alvor øjnene op for landbruget i min tid som R&D ingeniør hos Nilfisk, hvor jeg arbejdede med udvikling af højtryksrensere og robotteknologi til landbruget. Jeg fik så tilbuddet om at starte hos Danfoil i slutningen af 2012 og være med til at udvikle forretningen og produkterne, og det var et drømmejob for mig. Sprøjterne i dag indeholder en hel del elektronik og styring, og det har altid haft min interesse. Og så er det meget sundt, at udviklingsafdelingen også deltager i servicen, for de bedste ideer til nyudvikling kommer tit fra de folk, der bruger maskinerne hver dag«.

Hvad er danske maskinproducenters særlige udfordringer?

»Jeg tror ikke, at der er nogen fællesnævner for, men vi lever i en omskiftelig verden – og det er vigtigt hurtigt at kunne tilpasse sig strukturændringer i markedet. De fleste er nok enige i, at der sker en del i disse år på den front«.

Hvor er du vokset op og har du nogle fritidsinteresser?

»I Stensballe, en lille landsby uden for Horsens, og jeg flyttede til Nordjylland i 1992. Min fritid bruger jeg på min familie og venner«.