»Hvis jeg stadig sad på traktoren, var vi her ikke i dag«

Indehaver af Allestrup Maskinstation, Henrik Nielsen, har erfaret, at en stor del af indtjeningen hentes inde ved skrivebordet.

Svaret kommer uden så meget som et øjebliks tøven:

»Hvis jeg ikke var holdt op med at køre traktor og ikke havde sat mig ind på kontoret, så havde vi ikke været her i dag«.

Så klart fortæller indehaver af Allestrup Maskinstation, Henrik Nielsen, om vigtigheden af at have styr på tallene. Det giver overblik over virksomheden og er en gevinst for alle, ikke mindst medarbejderne.

»Og når jeg nu har sat mig ind på kontoret, er det vigtigt for mig, at jeg har dygtige medarbejdere, og det har jeg«, siger Henrik Nielsen

Henrik Nielsen er af mange blevet udråbt som branchens største talnørd, og hans interesse er at sikre det størst mulige afkast af sin investering. 41-årige Henrik Nielsen har i dag 17 ansatte i sæsonen, og sidste år omsatte han for 29 millioner kroner.

Indtjening på kontoret

Men sådan var det ikke i begyndelsen.

»Fra jeg grundlagde maskinstationen i 2005 og indtil 2010, hvor jeg satte mig ind på kontoret, kørte vi i blinde, helt uden mål og retning. I 2010 havde jeg et kæmpe underskud. I 2013 gik jeg i gang med analyse af egne data, og i 2016 ansatte jeg en bestyrelse«, siger Henrik Nielsen.

Fra kontoret kan Henrik Nielsen konstatere, at en stor del af overskuddet, faktisk op mod 50 procent, netop skyldes kontorarbejdet, hvor alle omkostninger registreres, så han kan handle ud fra det.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.