Årets Traktor: Fendt 942 er modellen over dem alle

Tractor of the year bliver lige nu afgjort på Agritechnica.

En toty. Årets traktor. Traktor of the year.

Kært barn mange navne.

Men i dag kåres der fire traktorer som årets bedste i Europa. 

Undervejs har New Holland og Fendt sat sig stærkt på konkurrencen.

Lad os starte den med den største pris.

Den tog  - ikke uventet - Fendt med deres nye 900 serie med modellen 942.

Fendt-modellen vandt et feldt med Case IH Magnum 380 CVX Drive,Claas Axion 960 Terra Trac, Valtra N 154e Versu og McCormick X7.624 VT Drive.

Du kan læse meget mere om traktoren, som vi bl.a. har anmeldt i TraktorTech og bl.a. beskrevet om traktorens formåen, når det kommer til sejtræk:

Enormt sejtræk i Fendt 942

Ny 900-serie følger storebrors fodspor

 

Undervejs blev Fendt også hædret for modellen 314 Vario Profi+ i klassen for kompakte traktorer i "Best Utility"-klassen.

Dermed vandt Agco to priser, mens New Holland løb med de to rigtige specialistpriser ved siden af. 

I en kvik kommentar til hædren for årets bedste traktor var det en stolt Fendt-topboss Peter Josef-Paffen, der satte traktoren ind i kontekst i Fendts program og historik. 

"Helt ærligt, så er det her mange års arbejde, og jeg er rigtig glad. Det er den bedste traktor, som vi har designet i hele vores liv", lød det fra Paffen.

Grønne New Holland

New Holland tog først årets første Tractor of the Year-trofæ i katogorien bæredygtige traktorer. Kategorien er helt ny og illustrerer, at branchens grønne aftryk og klimadebatten også tager mere og mere plads.

Har var det den metandrevne traktor-model, der er baseret på en New Holland T6, der vandt foran Fendts eldrevne e100 og den schweiziske el-drevne traktor Rigitrac.

Om juryen altså ser en større fidus end til el-traktorer skal være usagt, men der bliver i hvert fald set et stort potentiale i traktoren som i en lille skala forventes ud på markedet i 2020.

Årets specialiserede traktor gik til New Hollland T4.110.

Danmark er iøvrigt også repræsenteret i dommerkomiteen med Søren Møller fra magasinet Maskinstationen og Landbrugslederen.

 

 

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.