Øko-ukrudtet kan være næste boom

To ud af tre maskinstationer overvejer at anskaffe sig lugerobot til økologers marker.

Maskinstationerne udfører en lang række opgaver hos økologerne.

Faktisk siger fire ud af fem maskinstationer, at de udfører opgaver for økologiske landmænd.

Men særligt et sted ses i øjeblikket et stigende potentiale, den mekaniske ukrudtsbekæmpelse.

Det fremgår af en undersøgelse, som DM&E har lavet blandt sine medlemmer op til årets Vidensdage i Vingsted i næste uge, hvor årets fokus er maskinstationernes bidrag til FNs 17 klimamål.

I den kontekst lyder vurderingen fra maskinstationerne, at et af vækstområderne for maskinstationerne generelt, men også til bidraget til verdensmålene, er ukrudtsbekæmpelsen hos de økologiske landmænd.

Ifølge DM&Es egen undersøgelse overvejer næsten to ud af tre maskinstationer at anskaffe sig en lugerobot til arbejdet.

»Som økologien drives i dag, vil der komme til at mangle mandskab. Der kan robotterne være en god hjælp, og de kan samtidig hjælpe til at mindske udbytteforskellen mellem konventionelle og økologisk landbrug, fordi de kan muliggøre nogle sædskifter, hvor vi kan bruge roerne til at fjerne ukrudtsproblemer og have roen med som en afgrøde, som opsamler næring og CO2 i det sene efterår«, siger Gerth Petersen Holm, konsulent i DM&E Agro.

Faktaboks

Øko-arbejde

  • Der dyrkes ca. 186.000 hektar økologisk. 
  • Maskinstationer kører gylle på 173.790 ha.
  • Der snittes majs og græs på 151.794 ha. og radrenses på 11.961 ha. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.