”Forbyder de glyphosat, så kan de godt køre de maskiner til skrot”

Hygge-tur for landmænd fra Haderslev-området til Agritechnica rummer også diskussioner om glyphosat – og mulige konsekvenser for maskinparkerne.

LandbrugsAvisen - Agritechnica:

Vi møder slænget, hvor gutterne Axel Jensen og Lasse Loff står ved en af de traktorer, som fascinerer dem allermest, Fendts 1000-serie.  

Under køreturen herned til Hannover har efterskole-eleven og lærlingen diskuteret muligt glyphosat-forbud og konsekvenser med Axels far, Johannes Jensen og hans kammerat Morten Fugelbjerg, der begge arbejder i landbruget.

For de ældre er det nemlig de største såmaskiner til reduceret jordbehandling, der fascinerer, men her spiller glyphosat-diskussionen ind.

”Det er jo simpelthen imponerende, hvor meget de her store maskiner kan få trykket ned i jorden. Men forbyder de glyphosat, så kan de godt køre de maskiner til skrot, Det er noget, som har optaget os noget på turen”, siger Johannes, mens der nikkes omkring ham.

Agritechnica er dog også meget andet end store politiske diskussioner. Det er mange km i benene, og indtryk til øjet.

”Vi har taget det fra en ende af, og så er det bare at sparke dæk og få hygget sig”, siger de, inden de forlader Agcos store områder og lige skal have et par danske stande med, inden bilen igen kører nordpå.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.