”Normalt sælger man ikke på en messe - men det gør vi faktisk”

Tidligere landmand står på Agritechnica med egenudviklede produkter. Der bliver langet temperatur-spyd over disken.

Vi skal ikke snakke pris, siger han.

Men effekt.

Niels Bjerres temperaturspyd med navnet StackWiew følger med og sender info om temperaturen trådløst, som man så kan se via login på en hjemmeside.

Og ifølge Niels Bjerre har hans eget-udviklede temperaturspyd, der kommunikerer digitalt reddet lagervaren hos adskillige landmænd.

”Eksempelvis reddede den 3.000 ton hvede på en gård”, fortæller han og forklarer, at landmænd med opfindelsen hele tiden kan følge med i udviklingen i produkterne fra distancen og dermed gribe ind, hvis der sker noget i eks. en kornbunke.   

Hans spyd sælger han via sit enmands-firma Care4farm, og denne gang er han med på Agritechnica via den danske stand, hvor flere mindre virksomheder har fundet et udstillingsvindue til at finde kunder og partnere. For Niels har Agritechnica været overraskende positivt.

”Normalt sælger man ikke på messer, men det gør vi faktisk”, siger han og viser samtidig en liste over folk, som han har lovet at vende tilbage til efter messen.

Foreløbig har han solgt "hundredvis" af spyddet. Udover at møde folk, der gerne køber spyddet, så bruger han også Agritechnica til at møde eventuelle distributører til internationale markeder. Firmaet Care4farm drives fra Kolding, hvor Niels Bjerre har forpagtet jorden ud på sit landbrug.  

Relaterede artikler

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.