15 meter bred slæbesko vejer blot 850 kg

Tysk producent hædres for at reducere vægten markant på slæbesko-nedfælder ved at bruge plastik

Ved at bruge plast og andre kunstmaterialer samt højstyrkestål i betydeligt omfang har Möscha reduceret vægten på slæbeskærsnedfælder med ni meter arbejdsbredde til blot 450 kg. Slæbeskærsnedfælderen fås også i 15 meters arbejdsbredde og vejer 850 kg.

Tanken bag den nye nedfælder, som den sydtyske producent af gylleudstyr netop er blevet hædret med en sølvmedalje for på EuroTier, er at gøre nedfældning muligt for så mange bedrifter som muligt. Det er især relevant i det sydtyske område og i Alpe-regionen generelt, hvor bedrifterne ofte er små og arealerne stærkt kuperede. Tyskerne er omsider ved at udfase bredspredningen af gyllen, og her vil letvægtsbommen med slæbesko for hver 27 cm være en mulighed til eftermontering også på mindre gyllevogne, som bedriften selv typisk har brugt til bredspredningen.

Til bommen producerer Möscha en ret simpel snegle-fordeler.

Ny teknik til alle

Også Vogelsang har kig på dette segment med sin nye UniSpread-bom i arbejdsbredder fra seks til ni meter og med mulighed for at skifte mellem slæbesko og slanger. Vogelsang har ikke oplyst en vægt på bommen, hvor den bærende konstruktion fortsat er af stål. Men ifølge firmaet er bommen udviklet til at gøre den nye, lovkrævede udbringningsteknik tilgængelig på lændmænds og maskinstationers eksisterende gyllevogne.

Det skal bemærkes, at teknikken ikke er godkendt til udbringning af danske myndigheder.

Faktaboks

Fokus på emissioner

  • Reduceret emission af metan og ammoniak er en af årets helt store tendenser på det digitale EuroTier, og nye løsninger har fået to af årets syv sølvmedaljer samt en guldmedalje.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.