250 maskiner under hammeren i Skjern

Sjørup Traktor A/S har købt restlageret fra konkursboet efter Tobico. Nu skal de under hammeren.

Den 28. februar kommer 250 maskiner og tilbehør under hammeren i Skjern, skriver Maskinbladet.

Det er Sjørup Traktor A/S, der har købt restlageret i den tidligere maskinforretning Tobico A/S i Skjern. Auktionen vil finde sted i Skjern, selvom Sjørup Traktor holder til mellem Holstebro og Viborg.

"Sådan en som jeg er altid på jagt efter maskiner, jeg kan købe," siger direktør Ole Lauridsen til Maskinbladet.

Ved auktionen vil der blandt andet være gravemaskiner, gummihjulslæssere, minilæssere, brændekløvere, plove, brakpudsere, atv'ere. Ole Lauridsen har trukket nogle maskinerne fra restlageret ud til sit eget program, blandt nogle traktorer og finsnittere.

Jysk Auktion udarbejder et auktionskatalog, der vil være synligt  på auktionsfirmaets hjemmeside to uger før auktionen. Her kan man også forhåndsbyde.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.