

Billede 1 af 2
Der er ved at kunne meldes udsolgt for demo-arealerne på den 32 hektar store Dansk Markdemo ved Kolding.
- Vi har omkring 50 udstillere nu og har kun et par enkelte demoområder tilbage at tilbyde, fortæller konsulent Erik Nissen fra Dansk Maskinhandlerforening.
Brancheforeningen har taget teten med at arrangere markdemoen, hvor man vil samle branchen til et par nationale demonstrationsdage, hvor professionelle brugere kan komme ud og se det nyeste udstyr i aktion på markerne.
Smagsprøver på sorter
Ud over at se harver, plove og sprøjter i aktion - og en masse andre maskiner - har Dansk Maskinhandlerforening teamet op med flere aktører i planteverdennen.
Koldings Herreds Landboforening er med til at lave sorts-demonstrationer sammen med en række aktører som Sejet Planteforædling og Nordic Seed, hvor der blandt andet kan formidles faglig viden om efterafgrødeblandinger og etablering.
Udstillerlisten tæller blandt andet store traktormærker repræsenteret af forhandlere og importører som Danish Agro Machinery, Agco Danmark, Semler Agro, Dansk Maskincenter, TBS Maskinpower og redskabsdistributører som Väderstad, WekoAgro Machinery, MI, Kverneland, Lemken, Dalbo og Pöttinger.
Dansk Markdemo starter med en lang dag 13. juni fra kl. 9 til 20 og afslutter med dag to 14. juni fra kl. 9 til 16.
Relaterede artikler
Kommentarer