50.000 John Deere-maskiner snakker selv med mekanikeren

Traktorens helbred er kommet i skyen, og derfor kan mekanikeren nogle gange klare ærterne hjemmefra.

Flere og flere traktorejere har nu udstyret deres traktorer med sensorer og dataoverførelse, så mekanikeren og ejerne kan følge med på afstand.

Der findes ingen samlede tal for udbredelsen, men det er utvivlsomt i vækst på tværs af mærker og markeder.

Eksempelvis oplyser John Deere i en pressemeddelelse, at der nu er mere end 50.000 af John Deeres traktorer og maskiner alene i Europa, som er udstyret, så de kan supporteres og overvåges på afstand.  

I pressemeddelelsen slår John Deere et slag for, at fjernsupport ikke mindst har vist sin værdi under corona-pandemien, hvor folk skal arbejde på afstand.

John Deere oplyser, at systemerne bl.a. bruger historiske og anonymiserede data sammen med algoritmer for fejlfinding og maskinoptimering, der gør maskinen systemet i stand til at analysere sig frem til, at der skal sendes advarsler om fejl og potentielle løsningsforslag til mekanikeren. Han kan i øvrigt, som man også oplever på fjernsupport på en pc, logge sig ind på en traktors display og følge med hjemmefra.

John Deere oplyser, at telematikken tilbydes på hele linjen af traktorer fra 5R, 6M, 6R, 7R, 8R og 9R-serierne samt mejetærskere, finsnittere og selvkørende sprøjter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.