555 udstillere klar til Agromek

Opbakningen om Agromek stiger, og i år byder de på 292 godkendte nyheder samt 555 udstillere.

Der er en lys fremtid for Agromek. 

Det mener formanden for Agromeks udstillingskomité, Sten Andersen, der er administrerende direktør i Dan Egtved A/S. Dette skyldes det stigende behov for fødevarer på verdensmarkedet. 

Han påpeger, at undersøgelser viser, at middelklassen i Asien vil blive tredoblet inden for de næste fem år. 

"Det øger mulighederne for dansk eksport af fødevarer. Danmark er i forvejen storeksportør af fødevarer, og med velstandsstigningen vil der blive skabt muligheder for yderligere eksport," siger Sten Andersen.

Der vil være 555 udstiller, som fylder alle hallerne i MCH Messecenter Herning. Derudover har 27 af udstillerne valgt også at gøre brug af det nye tilbud om udenførs udstilling. Dette tilbud blev indført efter efterspørgsel på mere plads på Agromek.  

Der er i år 292 godkendte nyheder på Agromek mod antallet på 243 for to år siden. 

Mere om dette tema

Læs om Agromek samt nogen af de nyheder, de byder på, nedenfor.

"Der er rigtig stor opbakning til Agromek, og det skyldes ikke mindst, at vi kan betegne os som Nordeuropas største samlede landbrugsmesse. Vi har det hele samlet på ét sted. Alt hvad landmænd, entreprenører samt vej- og parksektoren skal bruge af maskiner og udstyr samt viden og service kan de finde på Agromek,"  siger Sten Andersen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.