
Den danskproducerede stensamler, Stoneless, der er beregnet til montering på en ATV, er ved at få fat i både det danske marked og flere udenlandske. Producenten stiller op på Borgeby Fältdagar i næste uge.
- Bare i Danmark har vi siden nytår solgt 70 stensamlere. Vores fokus er lige nu at udvide markedet til hele verden. 30 stensamlere kører i dag uden for landets grænser, heriblandt Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig, Litauen, Estland og Japan, siger virksomhedens grundlægger Søren Kristensen.
Lige nu består virksomheden af Søren Kristensen selv og en sælger, Asger Wildenschild.
- Fra august har jeg ansat en driftschef, som skal overtage mine nuværende opgaver, det vil sige indkøb, produktion og kundeservice. Det skulle gerne frigive en masse tid til at komme ud i verden og starte samarbejde med flere forhandlere, siger Søren Kristensen.
Hele produktionen foregår hos underleverandører her i Danmark.
Relaterede artikler
Kommentarer