75.000 numre under hammeren om året

Euro Auctions, der i år fylder 20 år, opererer nu i syv lande.

Det internationale auktionshus, Euro Auctions, som beskæftiger sig med auktioner af entreprenør- og landbrugsmateriel, ser nu tilbage på to årtier i branchen, hvor det har vist sig, at interessen for brugt materiel har været usvækket.

Ifølge en pressemeddelelse fra Euro Auctions satte virksomheden rekord med en auktion i Leeds i april i år, hvor der blev afsat materiel for 42 millioner britiske pund. Under den første auktion i Nordirland for 20 år siden blev der solgt 371 effekter til ialt en million pund.

I vore dage holder auktionshuset cirka 60 auktioner om året og opererer i syv lande på fire kontinenter. Ialt bliver det til omkring 75.000 auktionsnumre om året - og en omsætning på omkring 400 millioner pund.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.