800 nye RAV4 solgt på en måned

Den danske Toyota-importør er selv overrasket over den flyvende start for Toyotas nye RAV4. Mange købere vælger modeller med højt udstyr og hybridversioner.

Selv importøren må tilsyneladende knibe sig i armen. Den nye SUV, Toyota RAV4 havde for kort tid siden premiere hos de danske forhandlere, og på mindre end en måned er der nu afsat over 800 eksemplarer - og salget fortæller samtidig noget om, hvad dagens bilkøbere går efter.

Priserne på de nye RAV4 begynder lige under 300.000 kr. Men det er især den 2.5-liters hybridudgave med 218 hestekræfter, der vinder indpas hos kunderne, og som koster fra 419.900 kr. - eller 10.000 kr. mere efter 1. april som følge af den nye brændstofmålingsmetode. Men også 2.0-liters benzinudgaven med 175 hestekræfter fra 299.990 kr. har tiltalt en del kunder. Tre ud af fire har således valgt hybrid, mens den sidste fjerdedel fandt benzinudgaven mest interessant.

»Vi er nærmest blevet blæst omkuld over den massive interesse. Det er helt fantastisk, og vi glæder os virkelig over, at så mange danskere har fattet interesse for den nye generation af vores store SUV«, lyder det i en pressemeddelelse fra pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark.

»Vi oplever, at en stor del af kunderne efterspørger de højt udstyrede udgaver med luksuriøst udstyr som fx læderindtræk, varme i rattet, trådløs opladning af mobiltelefonen og større alufælge. Det ser vi som et billede af, at en del af kunderne er vant til høj luksus fra deres tidligere biler«, tilføjer han.

Relaterede artikler

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.