Det er en gennemprøvet sag, som nu får et facelift. Fliegl Agrartechnik lancerede sin afskubbervogn tilbage i 1998, og siden er vognen blevet et begreb, men nu har vognen fået et optisk og teknisk facelift, som angiveligt gavner både funktion, komfort og sikkerhed.
Siden starten er der intil videre produceret omkring 20.000 eksemplarer af Fliegl ASW, som nu er blevet videreudviklet med blandt andet afskubbervæggen, som har fået navnet Insight, hvilket antyder, at føreren har fået bedre udsyn til vognens indre, da væggen er forsynet med ruder, som producenten lover er både modstandsdygtigt og resistent overfor UV-stråler. Det vil ifølge producenten vedblive med at være klart, gennemsigtigt og stabilt, også efter mange års brug.
Andre nyheder på vognen er LED-lys samt en sikkerhedspakke bestående af stærke stænklapper og stødfangere, et nyt låsesystem til bagklappen samt nye sideforhøjninger.
Relaterede artikler
Kommentarer