Agco: Stabilt traktormarked i år

Agco er tilfreds med det nuværende traktormarked i år. Fremgang i Nordamerika, mens det europæiske traktormarked holder niveau.

Der er stabile til lovende tendenser på traktormarkederne, lyder det fra den amerikanske traktor- og maskinkoncern Agco.

I en ny prognose vurderer selskabet, at traktormarkedet holder sig på niveau i Europa i år, mens der forventes bedre salg i Nordamerika i forhold til 2017.

Agco forventer, at markedet for nye traktorer i de vesteuropæiske lande lander stort set uændret på sidste års niveau på 142.000 traktorer, mens sidste års salg på 88.000 traktorer i USA og Canada kan stige med op til fem procent.

Agco har netop offentliggjort, at salget i andet kvartal steg med 17 pct. til 2,5 mia. dollar.

Under en snak med børsanalytikerne erklærede Agco-ledelsen sig tilfreds med udsigterne, selvom der ikke er stigninger i Europa.

”Vi havde en meget høj ordreindgang på grund af nogle nye produktintroduktioner i slutningen af sidste år i Europa. Jeg synes, at det er meget stabilt for vores europæiske business, når du ser det år efter år,” lød det fra Andrew H. Beck, CFO hos Agco under mødet med analytikerne.   

Agcos 2. kvartal

Omsætning:                                16.110(13.743) mio. kr.
Res. efter skat:                           580 (581) mio. kr.

Tallene er beregnet efter dagens aktuelle valutakurs.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.