
Marginer bliver bedre end i 2021. Og vi hæver også vores bud på det årlige salg.
Det var blandt nyhederne, da Agco tirsdag sendte sit nye kvartalsregnskab og en ny forudsigelse om forretningen for 2022 ud til omverdenen.
Agco tror nu på en omsætning på mellem 12,5 til 12, 7 mia. dollar i år - svarende til ca. 88 til 90 mia. kr.
- På trods af den forbedrede efterspørgsel, så er begrænsningerne i forsyningskæderne blevet forværret af krigen i Ukraine, som fortsætter med påvirke vores resultater negativt, lyder det i en pressemeddelelse fra Agcos topchef Eric Hansotia.
På den anden side af vægtskålen henter Agco optimisme i, at planteavlere globalt set har nogle meget pæne afregningspriser, der giver dem plads til investeringer på trods af højere priser på deres kemi, gødning og prisstigninger på maskinerne, som Agco selv siger, man har sat op i pris, så det overvinder højere materialepriser i deres produktion, dyrere fragt og ineffektive produktionsprocesser i en tid, hvor supply chain ikke kører på skinner.
Agco omsatte for små 2,7 mia. dollar i første kvartal mod ca. 2,4 mia. dollar i samme kvartal sidste år - en forskel i danske kroner på 19 mia. kr. mod ca. 17 mia. kr.
Driftsresultat lå på 204 mio. dollar mod 195 mio. dollar på samme tidspunkt sidste år, hviilket i danske kroner svarer til ca. 1,4 mia. kr. mod ca. 1,37 mia. kr. året før.
Relaterede artikler
Kommentarer