Agco: Vi tjener bedre på maskinerne

Indtjeningen mere end fordoblet i årets første kvartal i forhold til samme periode sidste år.

Traktorgiganten Agco med MF, Valtra og Fendt i porteføljen lykkes i øjeblikket med at hæve marginerne på deres maskiner set over en bred kam.

Det fremgår af det regnskab, som Agro har indleveret til børsen i New York torsdag morgen for årets første tre måneder.

I kvartalsregnskabet er indtjeningen da også vokset fra ca. 166 mio. kr. året før til ca. 437 mio. kr. i år ud af en omsætning, der har ligget stort set uændret omkring 13,3 mia. kr.

En del af fremgangen skyldes, at man ifølge Agco får bedre priser for produkterne. Samtidig bidrager det til indtjeningen, at Agco også har formået at holde omkostningerne i produktionen bedre i skak, forbedret produktivitet og haft organisk vækst i markedet.

I nominelle tal er omsætningen faldet med små 80 mio. kr., men tager man valutakursernes udvikling i betragtning, er salget steget med ca. 6,5 pct. på tværs af markederne, oplyser Agco.

 En del af fremgangen hentes på Agcos vigtige europæiske marked, hvor koncernen i de seneste måneder har oplevet vækstrater på 13 pct. i salget i Vesteuropa.

Det er primært landmænd i lande som Frankrig og Spanien, som trækker salget op, oplyser traktorkoncernen i en børsmeddelelsen, hvor også Tyskland nævnes som et stærkt marked.

»Relativt varm vejr på tværs af Europa har været positivt for udviklingen af vinterafgrøderne. Mælkepriserne er stadig støttende for mælkeproduktionen i Vesteuropa«, lyder det fra Agco.

For hele 2019 forventer Agco et nogenlunde ændret salg i forhold til 2018 i Vesteuropa.

Faktaboks

Agcos første kvartal i tal

  • Omsætning: 13.280(13.358) mio. k
  • Res. efter skat: 437 (166) mio. kr.I parentes tal for Q1 2018.Agco producerer bl.a. Fendt-, MF- og Valtra-traktorer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.