Agritechnica halvvejs: Se højdepunkterne her

Agritechnica er blevet mere folkelig og stadig spækfyldt med maskiner. Få tirsdagen opsummeret her.

Agritechnica er rykket ind i sin folkelige fase.

De store pressemøder er overstået, og nu løber journaliterne i endnu højere grad fra stand til stand, mens billetpriserne er sat ned, og gangene rundt omkring i hallerne - ikke mindst hvor de store traktor- og redskabsmærker står - fyldes op og gør gåturene langsommere.

Men fortvivl ikke. Undervejs er der masser af se på.

På trods af mange folk så går ting egentlig imponerende stærkt. Tyskerne er velorganiserede og billetterne drønes ind i automaten, og så er man i gang.

Med CTIS+ lancerer Trelleborg et nyt automatisk system, hvor slanger og andet udvendigt stads er fjernet. I stedet for sendes luften gennem ud gennem akslen og via en speciel annordning videre ud i dækket.

John Christensen og GreenTec har et ekstra sjovt Agritechnica i år. For første gang i 12 år har en dansk virksomhed fået en eftertragtet sølvmedalje. I år er Samson også med på banen. Det var iøvrigt GreenTec, der også fik medalje i 2007, dengang under Spearheads produktnavn.

Hov hvad er det for noget. Dal-bo er jo blå. Jo, men det hedder faktisk Dalbo, og er inde i en branding-proces - og denne her er en jubilæumsmodel.

Agritechnica er faktisk meget andet end bare udstillede maskiner. Der er et hav af foredrag, diskussionsfora og arrangementer. I de her dage inviterer Danfoss en lille skare ind til en diskussion om electrificering af landbruget som vej til at transformere landbrugsmaskiner i en mere bæredygtig retning.

 

Ude på standene står maskinerne. For to år siden fik Fendt opmærksomhed, da man præsenterede en ny eldrevet traktor, e100. Den er tilbage i år - men det oplyses af Fendts personale på standen, at den endnu ikke er på vej i produktion. 

 

Selvom det er en indendørs messe, så er vi nok mange, der får gået en del km udendørs - for at nå det ene eller andet, ofte i haller, som ligger mange hundrede meter væk.

Grimmes danske team melder om overraskende godt salg af selv helt store maskiner på årets Agritechnica, selvom kunderne egentlig har travlt hjemme i marken.

En af årets store nyheder er meget LIDT stor, rent fysisk. CNH er nemlig gået med til at dele data sammen med John Deere og Claas, og det viser producenterne rundt omkring på deres traktorer - og emnet er noget, som optager rigtig mange i branchen på de forskellige møder og pressemøder.

New Hollands fire modeller i T5-serien fås fremover med Dynamic Command-transmission, der er en semipowershift-transmission med dobbeltkoblingsteknologi.

 

Emneord Agritechnica

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.