Agritechnica: Så er indgangen åben

Så er starten gået. Mere end 2.900 udstillere fra 52 lande har nyhederne på plads på Agritechnica i Hannover.

Så er indgangene åbne. I dag, søndag, står godt 2.900 udstillere fra 52 lande klar til at tage imod gæsterne på Agritechnica i Hannover, først under de to preview dage og dernæst de officielle udstillingsdage 10.-14. november.

I løbet af de dage ventes der op mod en halv million besøgende fra det meste af verden. Det anslås, at der alene kommer 3.000 fra USA til Agritechnica, der i løbet af de seneste 30 år bare er vokset og vokset.

DLG arrangerede den første Agritechnica messe i 1985 i Frankfurt. Det år var der 551 udstillere og 124.000 besøgende, hvilket i sig selv var en rigtig god begyndelse. 10 år efter vurderede man, at udstillingsområdet i Frankfurt trods en betragtelig størrelse var blevet for trangt for de store maskiner, så derfor rykkede man til det enorme udstillingsområde i Hannover.

Også i år vil de besøgende givetvis komme hjem med ny viden, inspiration og under alle omstændigheder en fornemmelse af, hvad der rør sig. Ifølge arrangørerne findes nyhederne inden for alle mulige maskin- og redskabskategorier, men hovedvægten på nyhedsstrømmen findes ifølge DLG inden for blandt andet traktorer, jordbearbejdning, såbedstilberedning, høstmaskiner, software og elektronik, plantebeskyttelse, gødningsspredning - og dertil nyheder fra skovbrug, landskabspleje og have/park.

LandbrugsAvisens reportere er på stedet og vil de næste dage rapportere direkte fra Agritechnica i Hannover. Kontakt os gerne med tips på tlf. 30 83 57 05.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.