Agritechnica uddeler to guldmedaljer

Agritechnica har uddelt to guldmedaljer og 29 sølvmedaljer forud for Agritechna. Guldet går til Claas og Kemper. LandbrugsAvisens teknik-reporter er i Tyskland.

Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft (DLG), som står bag den kæmpemæssige Agritechnica-udstilling, har netop offentliggjort, hvem og hvor mange af de eftertraktede nyhedmedaljer, der bliver tildelt på dette års Agritechnica. Det rapporterer LandbrugsAvisens teknik-reporter fra Tyskland.

Der er to heldige vindere af en guldmedalje. Claas står bag den ene med en intelligent mejetærsker, der selv kan overvåge og justere indstillinger på mejetærskeren under kørslen. Cemos Auto Threshinng optimerer selv tærskesystemet på både rystere- og hybridmejetærskerne fra Claas.

Kemper, i et samarbejde med John Deere, står bag den anden guldmedalje, som i princippet er ret enkel.

De seneste 15 år er majsborebillen blevet et voksende problem, især i Tyskland, og efterhånden også i flere andre lande. Derfor har Kemper lanceret StalkBuster, som er en integreret enhed på majsskærebordet, der ødelægger majsstubbene, inden snitteren kører over dem.

På den måde blivver det væsentlig sværre for majsborebillen at overleve og reducerer risikoen for fusarium. Enheden, der skærer majsene over, er relativt lille både i effektbehov og vægt. Derfor kræver den ikke yderligere reguleringer på skærebordet.

God bredde på sølvmedaljer

Blandt de 29 sølvmedaljer gemmer sig en meget bred gruppe af fabrikanter og nyheder. John Deere, New Holland og Agco er selvøfølgelig imellem såvel som redskabsproducenter som Kuhn, Pöttinger og Amazone.

En af de mere spændende på traktorsiden er måske Claas Axion 900 i en ny udgave med bælter på bagakslen. Den modtager en medalje for at være den første traktor af denne slags med både affjedret for- og bagaksel.

Fendt får med VarioPull også en sølvmedale. VarioPull kan automatisk regulere traktorens træk i forhold redskabet for at skabe den rigtige vægtoverføring. Systemet måler vægt på for og bagaksel, hjulslip og andre parametre for at vælge den korrekte setting.

Tyske Krone modtager en sølvmedalje for en kabine, der kan hæves 70 centimeter for at give bedre overblik over afgrøden under snitning, Grimme får metal for en ny kartoffeloptager, der næsten fordobler kapaciteten og flere andre virksomheder modtager sølvmedaljer for systemer, der i høj grad har fokus på plantegenkendelse og plantebeskyttelse via sofistikeret teknologi.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.