Alle medarbejdere nu opsagt hos Hjallerup Maskinforretning

Det er ikke lykkedes at sælge hele maskinforretningen som en virksomhed.

Hjallerup Maskinforretning bliver ikke kørt videre som en samlet virksomhed.

Sådan lyder konklusion hos den ene af kuratorerne tirsdag formiddag.

Til Maskinbladet siger advokat Mikkel Løgsted fra Kammeradvokaten, at budene ikke har været ”specielt appetitlige for boet i sin helhed for en bredere løsning”.

”Så nu arbejder vi på nogle mere målrettede løsninger, så det betyder, at vi har brug for noget mere tid til at finde en løsning. Der har ikke været nogen som har kunnet vise en bred model, der indebar, at man overtog medarbejderne. Det har i sidste ende været et spørgsmål om økonomi”, siger han endvidere til avisen.

Hjallerup Maskinforretning blev taget under konkursbehandling 26. marts efter, at maskinforretningen selv havde begæret sig konkurs. Kort forinden mistede Hjallerup sin største forhandling, da Agco opsagde Hjallerup som Massey Ferguson med øjeblikkelig virkning.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.