Amazone-sprøjter får bedre bomstyring

Med mulighed for to højdesensorer på hver side af sprøjtebommen, frem for en, kan bomhøjden styres mere præcist.

Den forbedring får man glæde af hvis man tilvælger det nye Distancekontrol Plus-systemet på sin Amazone-sprøjte.

Distancekontrol Plus omfatter altså i alt fire højdesensorer, imod de hidtidige to styks. Der aflæses derfor en større overflade under kørslen til brug for bommens automatiske højdestyring.

Derfor indvirker det ikke på bomhøjden hvis afgrøden er uens i højden under en af sensorerne som følge af lejesæd. Heller ikke kørsel i områder med manglende planter, eller kørsel i rækkeafgrøder er en udfordring for det nye system.

Udover at opnå en mere ensartet bomhøjde i afgrøder med store højdeforskelle eller bar jord, vil man med Distancekontrol Plus-systemet også kunne køre med en lavere bomhøjde uden fare for at ramme jorden. På den måde kan man mindske afdriften hvis vinden frisker op. Højere fremkørselshastighed bliver også mulig, da systemet samtidig styres af en ny og forbedret software.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.