Amerikansk præcisionsudstyr i vækst
Udstyr til præcisionslandbrug fra amerikanske Raven fylder mere og mere hos Brdr. Toft Sprøjtespecialisten.

Marksprøjter og udstyr til placering af flydende gødning fylder fortsat mest hos Brdr. Toft Sprøjtespecialisten i Sabro, men udstyr til præcisionslandbrug fylder mere og mere, herunder autostyringsløsninger fra amerikanske Raven, som endnu ikke er så kendt i store dele af Europa.

»Raven tilbyder en ”alt-i-en” enhed, RS1, der både indeholder GPS antenne, modem og styretøjscontroller. Det er hurtigt at flytte mellem flere køretøjer, da det kun er antenne og skærm, der skal flyttes«, siger produktspecialist hos Brdr. Toft, Finn Søndergaard, der tilføjer, at man foretrækker at lave hydrauliske løsninger, da det giver mindre støj og rod i kabinen i forhold til el-rat løsninger.

Med Raven RS1 på Smartrax tilbydes ifølge en pressemeddelelse fra Finn Søndergaard en stor nøjagtighed helt fra 32 meter/time til 46 km/t, også ved bakning. Autostyringssystemet kontrolleres fra en 7” CR7 touch terminal eller en 12” CR12 touch terminal. Som baggrund på terminalen lægger man et kortudsnit af det lokalområde, man arbejder i således, at man har kortbaseret navigation i terminalen.

Amerikansk sprøjteteknik klar til danskerneMaskiner Tirsdag 17. september 2019 · 10:35

Til CR terminalerne findes en række interface løsninger således, at man ifølge Finn Søndergaard relativt prisgunstigt kan lave GPS sektionskontrol på eksisterende sprøjte- og gødningssprederes computere.

»Det er vel at mærke med en terminal med fremtid i, da den kan køre Isobus og opgraderes til autostyring og variabel dosering«, siger Finn Søndergaard.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.