Axial Flows fødehjem lukkes midlertidigt

CNH lukker en række fabrikker i Nord- og Sydamerika.

Producenten bag bl.a. Case IH og New Holland, CNH Industrial lukker nu en række fabrikker rundt omkring i Nord- og Sydamerika.

Det oplyser traktorgiganten i en pressemeddelelse.  

Skridtet sker efter en udvikling, hvor CNH stort set har lukket ned for produktionen af nye maskiner på de europæiske fabrikker i de seneste uger på grund af corona-krisen.

Ifølge CNH trådte lukningen i kraft allerede i går, og forventes at vare ved i de kommende 14 dage. Ligesom udmeldt i Europa holdes produktionen af komponenter kørende, om end i et noget lavere tempo end normalt.

For danske landmænd er det umiddelbart værd at notere sig, at CNH bl.a. producerer Axial Flow-mejetærskere fra Case IH og Magnum-traktorer fra samme mærke og New Hollands store T8-modeller i USA. Med den foreløbige korte tidshorisont for lukningen er det vanskeligt at sige, om det vil få følgevirkninger på det danske marked.   

I lighed med hovedrivalerne John Deere og Agco suspenderer CNH nu også sit mål for hidtidige mål for indtjeningen i 2020. CNH opgiver endda at komme med et nyt pejlemærke for forretningens udvikling på et tidspunkt, hvor de endelige effekter af udbruddet af coronavirus er ukendte.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.