Badekar reducerer antibiotikaforbruget med 99 procent

Hy-Care-systemet, der består af transportable farestier, har i test opnået en massiv reduktion af antibiotika.

Hollandske MS Schippers er gået sin sejrsgang med deres innovative bud på fremtidens staldsystem, der bygger på transportable farestier.

På EuroTier var nyheden en af tre svineprodukter, der fik en guldmedalje, og på den igangværende Agromek var der også topkarakter med tre stjerner for systemet.

Folkene bag Hy-Care, som systemet benævnes, har oplevet stor interesse - også fra det danske marked.

»Vi har oplevet en meget stor interesse fra danske dyrlæger og danske svineproducenter, der i grupper er kommet til Holland for at se vores teststald, hvor vi har 60 søer i systemet,« forklarer Mart Smolders.

Lavt antibiotikaforbrug

En af systemets helt store gevinster er ifølge MS Schippers-folkene, at forbruget af antibiotika kan reduceres drastisk.

»Vi har oplevet, at forbruget af antibiotika kan reduceres med 99 procent,« siger Ron Coppens, der er salgsmanager for MS Schippers på det danske marked.

Dødeligheden er også banket helt i bund og er foreløbig opgjort til mindre end en halv procent.

Systemets 60 søer skal ifølge MS Schippers gerne opskaleres hurtigst muligt.

Mere om dette tema

Læs om Agromek samt nogen af de nyheder, de byder på, nedenfor.

»Vi arbejder på at etablere en stald med 1.500-2.000 søer inden for et par år,« siger Mart Smolders.

Ifølge firmaet kan de samlede omkostninger for stalde med Hy-Care-systemet holdes på samme niveau som en traditionel stald.

Emneord antibiotika

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.