Bedre øjne og tjek på kammene

Den kendte optager Evo 280 kommer næste år med bl.a. Smartview og nyt kamtrykregulering.

På Grimmes egen maskinmesse, Grimme Technica 2018, viste det familieejede firma den nye bugserede to-trækkede tankmaskine EVO 280 med en ottetons tank som en forserie-maskine. På Agritechnica i Hannover var der endelig officiel premiere på den første EVO 280 seriemaskine, der blev udstillet med adskillige innovationer.

Maskinen har bl.a. en ny kamtrykregulering TerraTronic med integreret dybdeindstilling til nøjagtig opsamling af afgrøden. Med den nyudviklede teknologi kan ønsket kamtryk og dybde angiveligt indstilles let og præcist og derefter holdes fuldautomatisk. For at undgå dannelse af knolde på tunge jorder og trykning af kammene på lette jorder kan føreren aflaste indføringen via terminalen, så det holdes i en flydende position.

Med Speedtronic, som er ekstraudstyr, kan EVO 280 udstyres med en fuldautomatisk styring af alle jordkæder og renseaggregater fra og med 2020. Føreren er dermed befriet for alle manuelle overvågnings- og kontrolopgaver og kan koncentrere sig om hele optagningsprocessen. EVO 280 kan ifølge producenten køres permanent i det optimale område mellem kapacitet og skånsomhed uden risiko for blokeringer. Det særlige ved EVO 280 er også de tre store renseaggregater, der tillader stor kapacitet og skånsom optagelse.

Endelig er den avancerede kameraovervågning Smartview også mulighed til Evo 280 fra 2020.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.