Belgisk producent først med tre-rækket båndlægger til liften

Dewulf har udviklet verdens første tre-rækkede båndlægger til liften. Læggeren får premiere om to uger på den franske Sima-udstilling.

Belgiske Dewulf, der producerer maskiner og redskaber til kartofler og rod-afgrøder, præsenterer på Sima-show en liftophængt variant af sin Structural 30 båndlægger. Båndlæggeren er den første på markedet med tre rækker i kombination med den liftophængte tilkobling. Det oplyser Dewulf i en pressemeddelelse.

Læggeren bliver lanceret lidt over et år efter, at Dewulf præsenterede sin bugserede udgave af Structural 30’eren, og den udmærker sig ved blandt andet at have automatisk dybderegulering, som styres af en ultrasonisk sensor, der kan reguleres fra terminalen i kabinen. I følge Dewulf sørger systemet for at lægge kartoflerne ultra-præcist, så de har de bedste vækstbetingelser.

Fordelene ved den liftophængte variant er naturligvis, at den er ret så manøvredygtig at komme rundt med i forhold til den bugserede udgave.

Viser selvkørende prisbasker

Foruden båndlæggeren viser Dewulf også sin nye og skarpt prissatte RA3060 Essential på Sima. Den selvkørende, to-rækkede optager tager udgangspunkt Dewulfs R3060, og den blev lanceret i november 2018. Med en startpris på 288.000 euro forudser Dewulf, at maskinen kan generere en hel del opmærksomhed på udstillingen.

Standardudstyret tæller blandt andet LED-lys og otte infrarøde kameraer.

Relaterede artikler

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.