Brørup Traktor- & Maskincenter lander aftale med Ploeger

Brørup Traktor- & Maskincenter har indgået aftale om levering af reservedele og service i en stor del af Danmark for Ploeger.

Ploeger har indgået aftale med Brørup Traktor- & Maskincenter om levering af slid- og reservedele og frontline-service i en stor del af Danmark.

Det skriver maskinstationen i en pressemeddelelse.

De hollandske eksperter vil have forstærket servicenettet med lokale servicepartnere i Danmark, og valget er faldet på Brørup Traktor- & Maskincenter, der sammen med SR-Agro & Last fra Sindal i det nordlige Jylland fremover udgør Ploegers fremskudte serviceorganisation.

Ploeger vil dog også fortsat selv forestår salgsarbejdet i Danmark.

Folkene i Brørup lover desuden, at danske kunder kan føle sig helt sikre på, at stumperne er på plads i god tid inden forårets gyllesæson skydes i gang og græsset skal bjærges.

"Ordet ”valgt” er faktisk meget rigtigt i dette tilfælde", fortæller Svend Aage Jensen fra Brørup.

"Faktisk takkede vi nej i første omgang, men så kom direktøren til Danmark og overbeviste os om fordelene ved at samarbejde med dem – og han er overbevisende, så nu etablerer vi et reservedels- og servicecenter", siger han med et glimt i øjet.

Ploeger-lageret i Brørup skal også servicere Terra-Gator kunder med dele og selvfølgelig også levere dele og service til Ploegers andre maskintyper i Danmark. Der kommer også til at ligge dele hos SR Agro & Last.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.