Bredal: Derfor er spredetallerkener stadig vigtige
På Agritechnica viser Bredal en bred vifte af liftophængte og bugserede spredere. Direktør forklarer, hvorfor spredetallerkener stadig er bedst.

Bredal, specialist i kalk- og gødningsspredere, vil på Agritechnica i Hannover inden længe givetvis opleve stor interesse for den nye og meget omtalte bugserede K-XE-serie, som spreder kalk i op til 30 meters bredde takket være et nyudviklet, seks meter bredt og foldbart XE-sprederværk.

Men producenten viser også en bred vifte af lifthængte og bugserede spredere til handelsgødning. Alle kan udstyres med Isobus og GPS-styret sektionskontrol, så tildelingen af gødning kan gradueres og dermed blive helt præcis. Noget som markedet efterspørger mere og mere.

Indenfor spredning af handelsgødning vises Bredal F8 og F10, der begge er bugserede spredere, samt den lifthængte Bredal F4. Disse spredere er alle computerstyrede og bygger på Isobus platformen, der ifølge Bredal fungerer rigtig godt og i dag er markedsstandarden.

Spredere med Bredals seneste generation af computerstyring har sektionskontrol for gradueret og ensartet spredning ved kiler, restbredder, kanter og ved vendinger samt tilt-sensor, der justerer doseringen ved kørsel i ujævnt terræn. Sektionskontrollen har op til 12 sektioner, og tildelingen kan ske efter tildelingskort med opsamlede markdata, som Cropsat-satellitkort eller N-sensor-kort.

Skamstrup Maskinstation opdaterer med nye Bredal-spredereMaskiner Mandag 26. august 2019 · 09:09

»Andelen af spredere, der er udstyret med Isobus computerstyring, er stigende og udgør i dag en stor del af vores salg, siger Bredals direktør, Anders Buhl, der tilføjer, at Bredal holder fast i konceptet med spredetallerkener på producentens spredere.

»Det er stadig den mest effektive og enkle løsning, hvor andre løsninger med spredebomme og brugen af luft-assisteret spredning efter vores opfattelse medfører væsentligt flere problemer i forhold til kapacitet og følsomhed over for de forskellige gødningstyper, der findes på markedet«, siger Anders Buhl.

Hal 9, stand B14.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.