Helt ny i Danmark: Derfor har denne Bredal større hjul

En ny version af Bredals K-XESC kalk- og gødningsspredere har netop nu danmarkspremiere på Agromek.

Den danske producent Bredal har taget et bredt program af bugserede og liftophængte kalk- og gødningsspredere med til Agromek, og en af dem er en regulær danmarkspremiere, nemlig Bredal K110XESC.  

K110XESC er en bugseret kalk- og gødningsspreder, der kan udstyres med en hjuldiameter på op til to meter, hvilket giver en frihøjde på 80 cm. Samtidig er sprederen forlænget med 50 cm for at give plads til de større hjul. 

- En bugseret gødningsspreder med en større frihøjde, har længe været et ønske blandt landmænd og maskinstationer. Derfor har vi udviklet en version med større hjul, som er mere skånsom mod afgrøderne, siger Jacob Bangsgaard fra Bredal.

K110XESC har Bredals XE-sprederværk, der har en spredebredde på op til 30 meter for kalk og op til 48 meter for kunstgødning. XE-sprederværket er hydraulisk foldbart, og udfoldet er de to spredertallerkner placeret med en afstand på seks meter.

Nyheden tilbydes med to forskellige typer spredetallerkner til kalk og tre forskellige typer spredetallerkner til kunstgødning.

Med den liftophængte F4 og den bugserede F10 på standen lægger Bredal på standen også op til en dialog omkring præcisionsspredning af kunstgødning. 
Både F4 og F10 har Isobus-styring og sektionskontrol. De er opbygget med to bånd, der styres uafhængigt af hinanden, så der samtidigt kan doseres forskellige mængder i højre og venstre side. 
 

Emneord Agromek 2022

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.