Brug for en stik-i-rend bil? Den kaldes for Danmarks billigste varebil

Renault Express tager over efter den rumænske Dacia Dokker. Nyheden er landets billigste varebil.

Forårets glade nyhed til entreprenører, håndværkere og maskinstationer er fransk og kommer fra Renault, som nu tilbyder landets billigste varevogn, nemlig den nye Renault Express Van, som tager over, hvor den rumænske Dacia Dokker fra samme koncern slap.    

Dacia Dokker har været et stort salgshit, ikke bare herhjemme, men også i udlandet som en billig lille varevogn med god plads og solide motorer. Men det er besluttet, at Dacia ikke skal være et mærke, der laver varevogne. Det har man Renault til, for i forbindelse med det at sælge en varebil, følger en masse ekstraordinære ydelser til de hårdtarbejdende varebilskunder, der har brug for specialiseret viden og services.

Derfor er Dokker nu er erstattet med en Renault Express – en helt ny bil med samme dyder som en Dacia Dokker. Priserne er næsten som i Dacia-dagene og begynder ved 109.862 kroner eks. moms. Det er blot 5.000 kr. mere end dem gamle Dokker. Vil man have 95 hk diesel i stedet, så starter prisen ved 115.863 eks. moms.

Den nye Express Van er en arbejdsbil med 1.91 meter lastlængde og en bredde på 716 mm, når man laster via skydedøren på siden. I alt kan den laste 3.3 kubikmeter med en nyttelast op til 600 kg.

Motorudvalget omfatter to dieselmotorer. Nemlig en 1.5 liters Blue dCi 75 og en ditto 95 hestekræfters dieselmotor med sekstrins manuel gearkasse. 
Den nye Renault Express kommer på markedet til maj.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.