Canadisk hø-eksportør lovede datteren en pink Fendt - og det fik hun

Den canadiske eksportør af hø Barry Schmitt lovede sin datter en pink Fendt, når hun var gammel nok til at arbejde for ham - og det fik hun.

Det startede som et løfte til sin 12-årige datter, Rayelle Schmitt, for Barry Schmitt, der har firmaet Barr-Ag, som kalder sig Canadas førende eksportør af hø til især Asien.

Datteren ville nemlig gerne arbejde for far, men på én betingelse: Hun ville køre i en pink Fendt med en Massey Ferguson-ballepresser.

"Så sagde han: "Ja, når du arbejder for mig, så skaffer jeg dig sådan en" - og så har jeg ellers håbet på det lige siden", siger den nu 16-årige Rayelle Schmitt til FarmLifeTV.

Det løfte var svært at komme udenom for far Barry, der i samarbejde med sin maskinhandler Hanlon AG Centre fik speciallavet en pink Fendt 828.

Endda med datterens navn.

Dermed er Rayelle Schmitt godt kørende til den kommende høstsæson, når hun i sin nye Fendt triller afsted med en Massey Ferguson 2270 XD-presser.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.