Case IH ændrer navn på ny traktor

I stedet for Versum kommer Case IH’s nye traktorserie nu til at hedde Vestrum.

På Sima-udstillingen i Paris i februar lancerede Case IH den nye Case IH Versum. En traktor i det lidt mindre segment på 100-130 hestekræfter med trinløs transmission.

Nu har Case IH imidlertid valgt at ændre navnet til Vestrum, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

»Vi har valgt navnet, fordi Vestrum betyder ”din”«, fortæller Peter Friis, europæisk marketingdirektør, Case IH.

Han slår samtidig fast, at intet andet end navnet på de nye traktorer bliver ændret. Specifikationerne forbliver de samme som ved intruktionen.

Case IH nævner intet om årsagen til ændringen. Men ifølge det tyske Profi magasin er Case IH blevet tvunget til at ændre navnet, fordi det ligger for tæt op ad et allerede eksisterende produkt hos en anden producent på markedet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.