Case IH indleder samarbejde med to store indkøbsforeninger

To af landets store indkøbsselskaber inden for landbrug, B2B Bonus og Agro Partnere A/S, gennemførte i august og september en udbudsrunde på traktorer, hvor Case IH blevet valgt blandt en række traktormærker.

De to indkøbsselskaber B2B Bonus og Agro Partnere A/S har netop afsluttet en udbudsrunde på traktorer, og her løb Case IH med sejren.

Det skriver Case IH i en pressemeddelelse.

Aftalen mellem B2B Bonus, Agro Partnere A/S og Case IH blev indgået i slutningen af september, og er derefter blevet fremlagt for medlemmerne af de to indkøbsselskaber samt for Case IH forhandler organisationen.

”Når vi har valgt Case IH som vores kommende leverandør, er det ikke bare prisen for et styk traktor, men en vurdering af hele pakken”, siger økonomichef Peter Hesselberg fra Agro Partnere A/S i Kolding.

”I dag er der f.eks. et hav af forskellige finansieringsmuligheder foruden det traditionelle køb, og her kan Case IH udfylde hele paletten i relation til vores behov”, fortsætter Peter Hesselberg.

“Vi ser dette som starten på et tættere samarbejde, og vi er stolte af, at lande sådan en aftale, som på sigt kan omfatter 70 eller flere traktorer over det næste halvandet år”, udtaler Markus Ågren, Business Director, Case IH Nordic & Baltic.

En vigtig faktor i aftalen er finansiel sikkerhed for kunden, ved at få spændt et sikkerhedsnet ud under traktorkøbet i form af tilbud om serviceaftaler, forlænget reklamationsret samt en vifte af finansieringsløsninger inkl. operationel leasing, hvor kunden kommer til at kende sine præcise omkostninger.

”Operationel leasing er et meget varmt emne for tiden, og vi er spændt på at se hvor stor en andel af traktorerne, der vil være med operationel leasing”, fortæller Rasmus Buhl, Distriktschef, Case IH.

En del af aftalen er selvfølgelig udstyret, som udover traktorerne i sig selv bl.a. også indeholder GPS, hvor Case IH har mange års erfaring med mange enheder i markedet på brandets eget RTK netværk.

”Vi har alt i alt med denne aftale sammensat en attraktiv pakke, hvor vi har været hele vejen rundt om traktoren og handlen, som nu er lagt ud til medlemmerne af B2B Bonus og Agro Partnere A/S – og vi afventer spændt deres reaktion”, konkluderer Rasmus Buhl.

”Vi ser dette samarbejde som en god mulighed for Case IH som brand, for at få flere traktorer i markedet, og dermed øge kendskabet til vores brand, vores produkt, vores forhandlere og vores kundeservice”, afslutter Markus Ågren.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.