Case IH indtog traktortoppen i april

Hård kamp mellem CNH’s røde traktorer og John Deere, som begge ligger omkring 26 pct. af markedet i april. Rollefordelingen er den samme for året indtil nu.

April udviklede sig til lidt af en duel mellem John Deere og Case IH, hvor det røde traktormærke fra CNH napper førstepladsen med en enkelt traktor mere end John Deere.

Case IH vinder med 30 indregistreringer, mens John Deere følger efter med 29 stk. og en markedsandel lige under 26 pct., mens Case IH får 26,8 pct.

Samlet set tager de to mærker alene over halvdele af markedet. Den mangeårige nummer 1 i Danmark, New Holland, rører med 20 indregistreringer dog på sig.

Måneden vil omvendt ikke går over historien som en stærk måned for Agcos mærker. Her klarer Fendt sig bedst med syv nyregistreringer, mens MF må nøjes med seks, og Valtra er helt nede på fire traktorer.

Claas har med syv traktorer heller ikke nogen fremragende måned. Det skal bemærkes, at mærker som Kubota og Landini begge rører på sig med hver to traktorer i statistikken.

Case IH fører året

Månedens billede for de øverste pladser på podiet går også igen, når vi taler årets først fire måneder.

Case IH har med 107 ud af totalt 515 nyregistrerede traktorer føringen foran John Deeres 95 enheder.

Her er det værd at bemærke, at New Holland er skubbet ned på tredjepladsen imod sidste års andenplads.

Et mærke som Claas ligger i år noget bedre i svinget, mens Fendt ufortrødent ligger på ca. 10-11 pct. af markedet.

I en pressemeddelelse fra Case IH er der glæde over stillingen – og forventninger om nogle gode måneder foran sig.   

”Det viser som vi tidligere har sagt et stort engagement og fokus fra de lokale Case IH forhandlere over hele landet. Vi må endnu en gang konstatere, at vi ikke endnu har set den fulde effekt af alle de tiltag, som har bragt os hertil, så vi ser forsat meget positivt på de kommende måneder”, lyder det fra Morten Nørtoft Jørgensen, marketing manager for Case IH for Norden og Baltikum.

Årets første fire måneder byder i øvrigt på en markedsfremgang på små syv procent for totalmarkedet.  

Faktaboks

Aprils traktorstatistik

Case IH           30 stk.                26,8 pct.

John Deere      29. stk.              27,9 pct.

New Holland   20 stk.                17,9 pct.

Claas                7. Stk.                6,2 pct.

Fendt                7 stk.                  6,2 pct.

MF                    6 stk.                  5,4 pct.

Valtra               4 stk.                  3,6 pct.

Deutz-Fahr      4 stk.                  3,6 pct.

Kubota             2 stk.                  1,8 pct.

Landini             2 stk.                  1,8 pct.

Andre               1. Stk.                0,9 pct.

I alt                112 stk.(mod 133 i april sidste år).

Kilde: traktorstatistik.dk fra dbi it.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.