Case IH klar med Danmarkspremiere på ny trinløs model

Ny Case IH 110 CVX-Drive kommer med på dyrskuer.

Det bliver med en vaskeægte Danmarkspremeiere, at Case IH stiller op på det sønderjyske dyrskue i Aabenraa op til weekenden.

Case IH’s nye 110 CVX Drive, hvor bogstaverne cvx angiver, at traktormodellen har trinløs transmission, kommer nemlig med på skuet via forhandlerne Brdr. Holst Sørensen og Frost Traktor og Maskinservice.

”Vi har fået en af de indtil nu få producerede traktorer i denne serie til Danmark, hvor vi vil vise den med en LRZ 120 frontlæsser. Aabenraa er i den kommende weekend første stop for denne traktor, som også vil blive vist på flere andre danske dyrskuer samt Borgeby i Sydsverige, inden den skal videre til andre markeder”, siger Marketing Manager for Case IH i Norden og Baltikum Morten Nørtoft Jørgensen i en pressemeddelelse.

Ifølge Case IH betyder den trinløse transmission på traktoren i kompaktstørrelsen lige over 100 hk, at den er velegnet til mange opgaver.

 ”Hos Case IH forventer vi os meget af denne helt nye traktorserie, som på SIMA vandt en Machine of the Year Award. Vi er sikre på, at mange vil finde kombinationen af en traktor, der er så kompakt og CVXDrive transmissionen meget tiltalende”, udtaler Morten Nørtoft Jørgensen.

Der er fire modeller i den nye serie; 100, 110, 120 og 130. Modelbetegnelsen på siden af traktoren står samtidig for dens nominelle hestekræfter.

Modelrækken leveres med en fire-cylindret motor. Betjeningsplatformen går i øvrigt fra dens større brødre op til 620 hk.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.