Case IH trykker mere i ballerne med ny højkapacitets-presser
LB436 HD presser 22 pct. mere i hver balle og bruger to-trins gear til at få den nye presser op på 1.445 omdrejninger på svinghjulet.

Landbrugsavisen, Agritechnica.

Det er først i morgen, den tyske Agritechnica-udstilling åbner. Men allerede i dag har Case IH løftet sløret for en helt ny presser, der bliver lanceret på udstillingen.

LB436 HD er i bund og grund en helt nyudviklet presser, der leverer baller i målene 120x90. Specielt ved presseren er, at den presser op til 22 pct. mere i hver balle i forhold til LB434 XL, der i ballestørrelse er identisk med den nye model.

Svinghjul løber stærkt

Svinghjulets vægt er ikke øget på den nye presser. Til gengæld er diamenteren væsentlig større.

»Det betyder, at vi er i stand til at få meget mere energi ud af svinghjulet«, forklarer Marcus Putz fra Case IH, da LandbrugsAvisen er i Østrig for at se den nye presser forud for Agritechnica.

Hvor vil CNH hen med sit nye premium-brand?Maskiner 9. november · 15:12

Presseren er har endvidere et to-trins gear til at få svinghjulet op i fart. For det løber nemlig stærkere end normalt.

»I første gear roterer vi svinghjulet op fra nul til 684 omdrejninger i minuttet. Når næste gear kobler til, får vi svinghjulet op på 1.445 omdrejninger i minuttet«, uddyber Marcus Putz.

Det giver LB436 HD 48 stempelslag i minuttet, men med en styrke i stemplet, der er 150 pct. større, når den rammer bunden af ballekammeret, i forhold til LB434 XL, tilføjer Marcus Putz.

Nyt bindesystem

I sommers introducerede Case IH et nyt bindesystem ved navn TwinePro. Systemet er udviklet med den nye presser i baghovedet, fordi det kan binde knuder, der klarer større styrke uden at øge tykkelsen på bindegarnet.

LB436 HD kommer som standard med tandem-aksel, der kan pivotere op til 15 grader for at sikre en mere komfortabel kørsel.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.