Case IH vil levere præcis autostyring via mobil-netværk

I tillæg til Case IHs RTK-netværk med basestationer i Danmark vil koncernen nu også tilbyde RTK-præcision via mobil-netværket.

Hører du til en af dem, der kniber med at modtage signal fra en basestation til autostyringen eller som oplever udfald på grund af skov og meget kuperet terræn, så har Case IH nu lanceret en ny løsning, der kan hjælpe med at reducere det problem.

På Sima præsenterer Case IH AFS RTK+, som er navnet for et nyt system der via VRS korrektionssignaler fra mobilnettet er i stand til at levere autostyring på RTK-niveau. Og løsningen kan bruges ikke bare på røde traktorer.

»Det er en løsning, som kan bruges på alle fabrikater af autostyring,« fastslår RTK specialist Lars Grønlund fra Case IH.

Autostyring via mobilnettet er ikke nyt, men det lidt specielle i AFS RTK+ er, at systemet selv roamer mellem de forskellige teleudbydere for at holde et stabilt signal. Systemet bliver et tilvalg, og Case IH bibeholder fortsat det eksisterende basestationsnetværk i Danmark.

Mere om dette tema

Sima 2015 - Paris Internationale Business Show - finder sted fra d. 22. til 26. februar. Følg med her for at læse nyhederne fra Landbrugsavisen.dk's to reportere. Hvis du er i Paris og har en historie, så er du meget velkommen til at kontakte dem.

Kontakt på Sima

John Christensen, journalist og redaktør ved Traktortech.dk: jch@landbrugsavisen.dk, 30 83 57 05

Claus Worup, journalist: clw@landbrugsmedierne.dk, 24 22 83 64

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.