Claas finder korteste vej og køretid i marken

Claas har fået sølvmedalje på Agritechnica for ny software, der beregner det optimale køremønster på marken.

Markerne på en bedrift er ikke nødvendigvis særligt ensartede i formen men kan have alle mulige former og faconer. Og hvordan finder man lige den nemmeste måde at komme over marken på med maskinerne. Og den mest tidsbesparende.

Det er en løsning på netop det fænomen, som nu har indbragt Claas en sølvmedalje på Agritechnica for producentens nyeste software, som har fået navnet Claas Field Route Optimizer.

Den nye software kan regne sig frem til det mest optimale køremønster på en given mark, så arbejdet bliver foretaget mest muligt effektivt. Systemet byder også på en prognose for tidsforbruget.

Den nye software er et stykke værktøj, som kan integreres i den internetbaserede 365FarmNet-platform.

Claas’ nye Field Route Optimizing System kan ifølge producenten anvendes til en hvilken som helst mark uanset form og afgrøde.

Ifølge producenten har man beregnet, at tidsbesparelsen ved at anvende den nye software er seks procent i gennemsnit.

På Claas’ stand på Agritechnica kan man høre mere om systemet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.